søndag den 24. april 2016

En opdatering, en baby og en instagram-profil #2

Update: Jeg havde tekniske problemer i forhold til Instagram-profilen, så nu prøver jeg lige igen :-) 

Instagram: ensunderehverdag ;-)

Hej!!

Det er længe siden, at jeg sidst har udgivet et indlæg... Faktisk 15 måneder siden...
Der er sket rigtig meget siden jeg var aktiv herinde. Jeg blev gravid i oktober forrige år og der fulgte en del kvalme med, så derfor blev madlavningen og bloggeriet sat på standby i en tid. Da kvalmen forsvandt, fik jeg travlt på studiet med den sidste praktik og bacheloropgave. I april flyttede vi fra vores lejlighed i København til et rækkehus i Odense og i slutningen af juli, kom vores dejlige dreng til verden! :-)

Lige nu er jeg på barsel og min lille baby er i dag 7 måneder og han elsker kartoffelmos, leverpostejsmadder, gåture i barnevognen og at lege borte-borte-tit.

Men fordi jeg har travlt med at lave kartoffelmos, smøre madder, gå ture og lege borte-borte-tit, så får jeg slet ikke lavet ligeså meget spændende mad som førhen og derfor vil bloggen være inaktiv den kommende tid... Måske får jeg lyst og tid til igen at blogge, måske forbliver bloggen inaktiv. Det vil tiden vise.

MEN hvis I stadig har lyst til, at følge med i min hverdag, min madlavning, baby, barsel og Odense-livet, så er I meget velkomne til at følge med på bloggens Instagramprofil.

Tusind, tusind, tusind tak til alle dem der har fulgt med på bloggen, jeg håber at nogle af jer også vil følge mig videre på Instagram :-)

/ Mette

tirsdag den 8. marts 2016

En opdatering, en baby og en instagram-profil

Hej!!

Det er længe siden, at jeg sidst har udgivet et indlæg... Faktisk 15 måneder siden...
Der er sket rigtig meget siden jeg var aktiv herinde. Jeg blev gravid i oktober forrige år og der fulgte en del kvalme med, så derfor blev madlavningen og bloggeriet sat på standby i en tid. Da kvalmen forsvandt, fik jeg travlt på studiet med den sidste praktik og bacheloropgave. I april flyttede vi fra vores lejlighed i København til et rækkehus i Odense og i slutningen af juli, kom vores dejlige dreng til verden! :-)

Lige nu er jeg på barsel og min lille baby er i dag 7 måneder og han elsker kartoffelmos, leverpostejsmadder, gåture i barnevognen og at lege borte-borte-tit.

Men fordi jeg har travlt med at lave kartoffelmos, smøre madder, gå ture og lege borte-borte-tit, så får jeg slet ikke lavet ligeså meget spændende mad som førhen og derfor vil bloggen være inaktiv den kommende tid... Måske får jeg lyst og tid til igen at blogge, måske forbliver bloggen inaktiv. Det vil tiden vise.

MEN hvis I stadig har lyst til, at følge med i min hverdag, min madlavning, baby, barsel og Odense-livet, så er I meget velkomne til at følge med på bloggens Instagramprofil: ''En sundere hverdag'' :-)

Tusind, tusind, tusind tak til alle dem der har fulgt med på bloggen, jeg håber at nogle af jer også vil følge mig videre på Instagram :-)

/ Mette

torsdag den 18. december 2014

Månedens overraskelse: Brownie med hvid chokolade, mørk chokolade og Snickers

Det er efterhånden pænt længe siden, at jeg har postet et opskrift. Min kalender har været helt fyldt op i hele december, men i morgen er det ENDELIG juleferie. Det er godt tiltrængt. Inden jeg drager mod det fynske på juleferie, skal I lige have en lækker opskrift og den her fantastiske kage er fyldt med masser af smag og så er den altså bare så lækker-snasket. Opskriften er fundet hos Anne Au Chocolat (Se link nederst). Den blev serveret for mine forældre, da de var på københavnerbesøg midt i november og den fik mange rosende ord med på vejen. Rigtig god jul til alle læsere!

12 stykker.

200 g. smør
100 g. mørk chokolade
100 g. hvid chokolade
125 g. mel
3 æg
265 g. sukker
1 spsk vaniljesukker
1 tsk salt
135 g. hakkede valnødder
2 snickers


Læg snickers i fryseren.
Forvarm oven til 180 gr. varmluft. Hak den hvide chokolade fint. Hak den mørke chokolade fint. Smelt smørret i en lille gryde. Smelt herefter den hvide chokolade over et vandbad.
Pisk mel, æg, sukker, vaniljesukker og salt sammen til en ensartet masse.
Rør smørret sammen med dejen. Smelt den mørke chokolade over vandbad.
Hæld halvdelen af dejen over i en anden skål, så du har to skåle med lige meget dej.
Vend den hvide chokolade i den ene skål. Vend den mørke chokolade i den anden skål.
Vend herefter de hakkede valnødder i begge skåle. Fordel skiftevis den lyse dej og den mørke dej i en bageform med bagepapir. Til sidst lægger du snickers, skåret i mindre stykker, ned i dejen.
Bages i ca. 20 minutter.

/ Opskriften er fundet HER
// Indlægget er sponsoreret

søndag den 30. november 2014

Månedens overraskelse: Chokorug

Så er det blevet tid til endnu en opskrift i rækken af ''Månedens overraskelse''-indlæg. Jeg er helt vild med Lagkagehusets chokorug. Derfor har jeg selvfølgelig prøvet at lave min egen version af dem og de blev faktisk ret vellykkede. :-) Så dem skal I da have opskriften på.



12 store stk.

40 g. hørfrø

80 g. solsikkekerner
200 g. rugkerner
4,5 dl koldt vand
4 spsk surdej
25 g. gær
180 g. rugmel
1-2 dl hvedemel
2 spsk maltmel
1 reven gulerod
1 spsk salt
1 tsk kulør (for farvens skyld)
120 g. 55% chokolade 
Knuste hasselnødder




Første dag:


Start med at opløse gæren i 2 dl kold vand og tilsæt derefter solsikkekerner, rugkerner, hørfrø og surdej. Lad det stå tildækket på køkkenbordet i 8-12 timer.

Anden dag:


Hæld 2,5 dl vand i skålen fra i går. Kom derefter de resterende ingredienser i skålen (bortset fra chokoladen). Rør det hele godt sammen. Hak chokoladen groft og vend det i dejen. Form klumper af den klistrede dej og vend det i hasselnødderne. De skal hæve i ca. en time på en bageplade med bagepapir. Herefter bages de ved 180 grader midt i ovnen i ca 20 minutter. Køles af på en rist inden servering.



Vinderen af denne give-away er fundet og jeg har sendt en mail til den heldige :-)

Rigtig god 1. søndag i advent til alle, jeg håber at den bliver fyldt med gode timer og lækker mad.

/ Opskriften er kraftigt inspireret af de dygtige damer på bloggen Twin food

// Indlægget er sponsoreret

mandag den 24. november 2014

Anmeldelse og give-away: ''Uperfekt''


En af Danmarks mest kendte eksperter indenfor sundhed Christian Bitz, har skrevet bogen ''Uperfekt''. Det er en af de mest specielle bøger, jeg nogensinde er blevet stukket i hånden. Bogen er en blanding af fortællinger fra Bitzs eget liv, opskrifter, citater, tegninger og pænt mange pæne billeder. Selve bogen er ret meget større end almindelige bøger og er faktisk også indeholdende flere sider, som du selv skal udfylde til egen inspiration. Der er en hel masse gode opskrifter i, opskrifter som er nytænkende og enkle. Bitz fortæller i sin bog ærligt omkring sin egen holding til sundhed, det perfekte og i særdeleshed det uperfekte. At bogen er fyldt med så mange tegninger, billeder, skemaer og farver gør den let fordøjelig og bevarer virkelig læselysten - selvom det også kan virke lidt mærkeligt, at en sundhedsbog indeholder så mange billeder, som man ikke direkte forbinder med sundhed: Men det er her Bitz budskab trænger igennem, sundhed handler ikke kun om mad, men også om at skabe kvalitet, være nysgerrig, gøre sig umage, lade sig begejstre og blive tilfreds.
Det er en spændende læsning og et godt bud på et julegaveønske :-)

Jeg vil slutte med et citat, som er tyvstjålet fra bogen:

'' ... For hvor skønt er det egentlig at sidde udmattet tilbage i dit eget selskab og være helt perfekt?'' ... 



... Hvis du er blevet nysgerrig, så kan du skynde dig at købe bogen - men du kan også være den heldige vinder af et eksemplar - ved at deltage i konkurrencen her på bloggen.

Det eneste du skal gøre er:

  1. Skrive en kommentar herunder indlægget om at du deltager (Husk at skrive din email-adresse)
  2. Deltage inden på onsdag d. 26. november kl. 18:00. :-)



Bogen er udgivet på Politikens forlag.

// Indlægget er sponsoreret


torsdag den 13. november 2014

Guacomolehummus

Vi får ofte både guacomole og hummus herhjemme - og nu spiser vi det altså også blandet sammen
 ;-). Jeg skal hilse og sige, at det smager super godt. Herhjemme spiste vi det i selskab med en omgang oksekød med mexikanske krydderier og en ordentlig spandfuld grov salat.




2 pers.

1 dåse kikærter

2 avokadoer
4 spsk smagsneutral olie
4 spsk vand
2 fed hvidløg
Salt
Peber
Spidskommen
Chili

Kikærter, avokado, olie, vand og hvidløg blendes sammen.
Guacomolehummusen smages til med salt, peber, spidskommen og chili.

lørdag den 8. november 2014

Månedens overraskelse: Mikro flødeboller med marcipanbund


En lidt forsinket ''månedens overraskelse'' kommer her.
På flere blogs har jeg set en genial metode til at lave flødeboller. Jeg kan ret så godt lide flødeboller, men jeg kæmper altid ret meget med chokoladeovertrækket - men det behøver jeg ikke mere nu! Det geniale ved denne opskrift er nemlig, at flødebollen bliver støbt i en form, i omvendt rækkefølge af normalt. Først støbes chokoladen, så kommer skummet på og tilsidst bunden. Det er uden ret meget besvær! De flødeboller jeg lavede blev ret små, men jeg må anskaffe mig en større form ;-) De blev serveret i søndags, da vi havde besøg af min svigermor, svigerfar og svigerfarmor - og de noget så godt og grundigt godkendte :-)

12 stk.

150 g. hvid chokolade
75 g. sukker
1/4 dl vand
1 bæger past. æggehvide
1 spsk Salty liquorice syrup fra Johan Bulow
2 tsk Sweet liquorice syrup fra Johan Bulow
2 tsk Lakridspulver fine fra Johan Bulow
50 g. marcipan


100 g. hvid chokolade hakkes groft og smeltes over vandbad.
Chokoladen fordeles i formen - det er vigtigt at chokoladen også fordeles op ad kanterne.
Herefter sættes silikoneformen i køleskabet imens skummet laves.
Sukker og vand koges op i en lille gryde. Æggehviden piskes let og luftigt.
Når sukkeret er oplæst i vandet, hældes sukkervandet i skålen med æggehviden, imens der piskes godt. Skummet skal være godt stift, så fortsat bare med at piske i 5-10 minutter.
Skummet fordeles ovenpå chokoladen i silikoneformen, men fyldes IKKE helt op til kanten.
Sættes igen på køl. Ovnen tændes på 200 gr. og marcipanen rulles ud og der skæres 12 små bunde - brug med fordel et låg eller en udstikker, som er lidt mindre end selve hullet i formen.
Marcipanbundene bages i ovnen i ca. 3-5 minutter - hold øje med hvornår de bliver brune i kanten og tag dem så ud. De afkøler lidt og fordeles herefter ovenpå skummet i formen.
De sidste 50 g. chokolade hakkes groft og smeltes over vandbad - chokoladen bruger du til at lægge ovenpå marcipanbunden, dette gøres for at ''lime'' hele flødebollen sammen. Sættes igen på køl indtil servering.

// Indlægget er sponsoreret

lørdag den 1. november 2014

Gode råd til at spare på madbudgettet...



Jeg bruger jo pænt meget tid på vores aftensmadmåltider herhjemme. Dels på at finde inspiration, lave madplan, handle ind, forberede grøntsager til ugens løb og selvfølgelig også på at lave selve maden. Jeg tror faktisk også, at jeg efterhånden er verdensmester i at spare - heldigvis ikke af nød, men af lyst. Jeg er simpelthen for sparsommelig til, at give penge for noget, som jeg kan få billigere. Jeg har selv fundet en del sparemåder på nettet og tænkte at jeg også selv ville videregive, nogle af de ting som jeg selv bevidst eller ubevidst gør for at spare på madkontoen. Hvad gør I selv for at spare? Herhjemme er følgende punkter gældende:

1. Først og fremmest laver jeg madplan. Det sparer os for rigtig meget tid og rigtig mange penge. Jeg er opmærksom på, at handle grønt ind efter sæson og samtidig prøver jeg på, at genbruge de fleste grøntsager i flere af retterne. Lige nu kører jeg et forsøg, hvor jeg handler ind til 14 dage ad gangen. Der skal selvfølgelig suppleres lidt op undervejs og der skal tænkes over hvordan man placerer retterne ift. hvornår på ugerne de ligger. De friske salater skal selvfølgelig ikke først spises på dag 11. :-) Men på den måde, kan vi sparer en del tid og penge.

2. Udover madplanerne, så sparer vi en del penge på, at handle i de billigere supermarkeder. Vi starter altid med at køre i Lidl eller Aldi, her køber vi alle basisvarer og ofte også kød. Der er nogle ting, hvor jeg vælger høj kvalitet fremfor pris og andre ting hvor jeg prioriterer økologisk - og de ting bliver som regel købt i Netto, Kvickly eller Føtex, sammen med de ting, som ikke var at finde i de billigere butikker. Det er helt vildt så stor forskel der økonomisk er på, at handle basisvarer i en billigere butik og så at købe alting i f.eks. Kvickly. 

3. Et ret så brugt råd: Jeg kigger i tilbudsaviser. Fordi man får SÅ mange reklamer ind ad døren, især i december, valgte vi for et par år siden at anskaffe et Nej-tak-til-reklamer-skilt til postkassen. I stedet for læser jeg reklamer på www.e-tilbudsavis.dk, hvor man også kan sortere i kategorier og efter specifikke varer.

4. Et af de steder, hvor vi også sparer rigtig mange penge er på kødet. Jeg hapser rigtig meget kød, der er sat på ned pga. holdbarhedsdatoens snarlige komme og så ryger det direkte hjem i fryseren. Det er tit at kødet på den måde er sat 50% ned i forhold til normalprisen. Vi har endnu ikke haft dårlige oplevelser med det, så det fortsætter vi gladeligt med :-) Derudover så er et godt råd mere, enten at have en dag med en vegetarisk ret eller planlægge en dag hvor rettens kød-indslag er cocktailpølser, bacon, skinkestrimler eller andet af det billigere kød.

5. Udover de valgte retter på madplanen, har vi én dag om ugen også en ''Ryd-ud-i-køleskabet-ret''. Det er en ret, hvor vi bruger resterne fra ugens løb til f.eks. at lave en lækker salat, en æggekage, suppe eller nogle gange en pizza. Det smager altid lækkert med en af de retter og de koster jo ikke rigtig noget, når det alligvel af rester af grøntsager fra ugens løb.

6. Verdens kedeligste råd: Tag selv poser med hjemmefra, det sparer mig ca. 10. kroner pr. indkøbstur. 

Det tror jeg er mine allerbedste råd, til at spare på madbudgettet. Jeg håber at I kan bruge dem :-)

/ Billedet er lånt fra dr.dk

mandag den 27. oktober 2014

Anmeldelse: Superior Living køkkenvægt



Jeg er så heldig, at jeg i samarbejde med KHAPP, har fået mulighed for at teste og anmelde køkkenvægten UP or down fra mærket Superior Living. Jeg har længe været på udkig efter en ny køkkenvægt og jeg er SÅ glad for denne. Den kan veje af op til 5 kg - og det betyder blandt andet, at jeg kan måle af direkte i den store skål fra min køkkenmaskinen, uden brok fra køkkenvægten :-) En anden virkelig god ting ved den digitale køkkenvægt, er at den både kan måle i gram og ounces - så nu er det endnu nemmere at følge amerikanske opskrifter som er angivet i ounces. Vægten er super fin og elegant, man kan nemt nulstille den, selvom man allerede har noget stående på vægten og man tænder vægten ved at ''slide'' på skærmen, ligesom du gør på en Iphone. At køkkenvægten er farverig - gør den lidt mere festlig at se på og så er der rigtig god plads til afvejning på pladen. Hermed er en anbefaling givet videre.




Se mere på KHAPPs Facebookside lige her


// Indlægget er sponsoreret - men 100% udtryk for egne meninger

torsdag den 23. oktober 2014

Myntepandekager med banan


Dejlige luftige myntepandekager med banan. Fantastisk morgenmad! :-)

8 små stk.

2 modne bananer
1 æg
1/2 dl mælk
1 spsk HUSK
1 spsk kværnet vanilje
2 spsk hakket mynte
1 spsk kokossirup
Smør



Alle ingredienserne (undtagen smør) blendes godt sammen.
Smør smeltes på en varm pande og pandekagerne steges heri.
Her serveret med skyr og en variant af kokosdrysset.